Gladsaxe Beatforum 1970-1974

     
Klik på plakaterne for at se arkivet med Gladsaxe Beatforums plakater, busskilte og løbesedler [Click for posters]

Gladsaxe Beatforum var en foreningsbaseret rockklub som eksisterede fra 1970 og frem til 1974. (Enkelte aktiviteter kørte endda videre helt til 1976). Klubben opstod som en reaktion mod det tidlige 1960´er miljø i Gladsaxe Teen Club, hvor der fortrinsvis blev afholdt pop- og pigtrådsballer. Der var blandt de unge i Gladsaxe et stort ønske om, at kunne høre flere koncerter med mere progressive rock- og beat-grupper. Beatforums initiativtager og primus motor var Peter Nielsen som var leder i ungdomsklubben ”Club 222” i Buddinge.

Det første Beatforum arrangement blev afholdt i Høje Gladsaxe Skolernes festsal den 27. juni 1970. Herefter lånte klubben sig ind i lokaler på bl.a. Det Frie Gymnasium, Stengård Skole og navnlig på Egegårdskolen hvor der alene her blev afholdt 17 succesfulde arrangementer. Fra september 1972 blev arrangementerne pga. overvældende publikums-tilstrømning, flyttet til større lokaler i Høje Gladsaxe Skolernes festsal. Udover indendørsarrangementer afholdt Beatforum også friluftskoncerter ved Bagsværd Sø om sommeren.

Alt foreningsarbejde i forbindelse med arrangementerne foregik frivilligt og ulønnet. Et ældre ægtepar som passede garderoben, en dørvogter og en regnskabsmand, var de eneste som fik løn. Bands, filmoperatører og lysfolk fik dog hyre.

Et Beatforum arrangement startede typisk kl. 14 med et teaterstykke eller en film. Herefter kunne der være folkemusik i ”te-rummet” og om aftenen spillede så 2-3 bands. Udvælgelsen af musiknavne skete ved te-møder i den såkaldte ”Beatforum-gruppe”, som bestod af en lille, entusiastisk gruppe unge i 14-20 års-alderen. Ved selve arrangementerne deltog der mellem 40 og 50 frivillige medhjælpere. Kontakten til bands og lysfolk foregik for det meste gennem foreningen ”Musik og lys” som fra 1970 havde kontakt til og formidling af størstedelen af de danske beat- og lysgrupper. Enkelte bands; bl.a. Gasolin og Furekåben måtte Peter Nielsen dog selv ud og opsøge.

Det er anslået, at der gennemsnitligt mødte mellem 1200 og 1500 deltagere op til Beatforums arrangementer. Et medlemskab af klubben kunne erhverves sammen med entrebilletten. Dette betød at Beatforum hurtigt blev en af Danmarks største rockklubber. Det var egentlig kommunalbestyrelsens tanke at klubben fortrinsvis skulle optage medlemmer alene fra Gladsaxe kommune, men i praksis kom halvdelen af Beatforums medlemmer fra resten af hovedstadsområdet, Hillerød, Birkerød - og Skåne!

Udvalgte danske musiknavne var Gnags, Gasolin, Alrune Rod, Culpeper’s Orchard, Skousen & Ingemann og Delta Blues Band, mens de udenlandske navne inkluderede Lindisfarne, MC5, Tempest og Hoola Bandoola Band. Lysgrupperne der skabte den psykedeliske stemning til musikken, var bl.a. King Kong Lightgroup og Tezcatlipoca. Udover rock-arrangementer stod Beatforum også bag temaaftener med jazz-, folk- og disk-musik. (Nedenfor er angivet de fleste af de bands der spillede).

De fantasifulde løbesedler, plakater og busskilte som du kan se her på siden, er udført af flere forskellige personer. Bl.a. Kai Legaard, Lise Malinovsky og Fritze Kringelbach.

Løbesedler blev trykt i god tid, så de kunne uddeles ved arrangementerne og således reklamere for kommende begivenheder. Løbesedler kunne også afhentes i Club 222. Frivillige uddelte dem herefter på områdets skoler og gymnasier. Beatforum måtte pga. uvilje i kommunalbestyrelsen ikke reklamere for sine arrangementer udenfor kommunen, men dette forbud blev på opfindsom og anarkistisk vis omgået ved, at klubben hængte reklameskilte op i de lokale busser. Det var jo i sagens natur svært at forhindre busserne i at krydse kommunegrænsen.

Gladsaxe Beatforum har med sit store engagement, sin idealisme og sin foreningsånd for længst indskrevet sig i dansk rockhistorie.

Kilder: Charlotte Voss, ’Med ungdommen til bal – rock og pop i Gladsaxe’. (Gladsaxe Byarkiv, Årbog 2006) og samtaler med Peter Nielsen (maj 2013).

Ved Peter Berghard - 3. juni 2013

Kontakt os hvis du har originale flyers/udklip/plakater/medlemskort/fotos/lydoptagelser/info og andet der IKKE findes her på siden - kan evt. byttes mod originale Beatforum plakater/flyers/busskilte.




GLADSAXE BEATFORUM 1970-1974:

1970

Lørdag 27. jun. 1970: Pan / Delta Blues Band / Defenders (Jens, Ken, Rudolph & Flob) / Chess Mate / Gasolin' / Blue Sun / Benzon's Railroad / Camelius Mørks Dynamostråle / Lysholmortensen [poster A3]

Lørdag 17. okt. 1970: Blues Kvartetten / New Life / Gasolin’ / Kajs Camping / Dig, mig & solskin / Tezcatlipoca light [poster A3, Superlove sept. nr., Ekstra Bladet 17. okt.]

Lørdag 7. nov. 1970: Oakum / Engine / Terje, Jesper & Joachim / Blue Sun / Camelius Mørks Dynamostråle / Med Kærlig hilsen / Hans Jørgen & Niels Vilhelm [flyer A5, Ekstra Bladet 7. nov., Politiken 4. nov.]

Lørdag 12. dec. 1970: Furekåben / Klosterband / Engine / Rainbow Band [poster A3]

Lørdag 19. dec. 1970: Day of Phoenix / Sigvaldi / Blue Sun [flyer A5, poster A3, Ekstra Bladet 19. dec.]

1971

Lørdag 16. jan. 1971: Crazy Bones / Kajs Camping / No Name / Paddy Doyles Booth [flyer A5, poster A3, Ekstra Bladet 16. jan.]

Lørdag 13. feb. 1971: The Royal Danish Swing Band / Engine / Indigo Ring / Tobias Tubas Jazz Band [flyer A5, Ekstra Bladet 13. feb.]

Lørdag 6. mar. 1971: Dr. Dopojam / No Name / Kaboul Stompers [flyer A5, poster A3, Politiken 3. mar.]

Lørdag 10. apr. 1971: Gnags / Ewald / Med kærlig hilsen / Bent & Søren / Klosterband / Kajs Camping / Røde mor [flyer A5, poster A3, Politiken 7. apr.]

Lørdag 8. maj 1971: Burnin’ Red Ivanhoe / Träd, gräss och stenar (S) / Min tante / King Kong [flyer A5, poster A3]

Lørdag 5. jun. 1971: New Life / Jam / Min tante / Delta Blues Band [flyer A5]

Fredag 18. jun. og lørdag 19. jun. 1971: Min tante / Giorgos marinos og hans græske spillemænd / Engine // Blues Power / Gnags / Dr. Dopojam [flyer A4]

Lørdag 2. okt. 1971: Alrune Rod / Inderst Inde / Skousen, Ingemann & venner / Benny Holst & Arne Würgler [flyer A5, Ekstra Bladet 2. okt.]

Lørdag 6. okt. 1970: Dr. Dopojam / Engine / Culpeper's Orchard [flyer A5]

1972

Lørdag 8. apr. 1972: Burnin’ Red Ivanhoe [Politiken 11. apr.]

Tirsdag 18. apr. 1972: Dannebrog / Starfuckers (Star fuggers) [flyer A5]

Lørdag 7. okt. 1972: Culpeper’s Orchard / Sebastian / Alrune Rod / Den lille prins – Lørdag 21. okt. 1972: Made in Denmark / Walkers (bagside med medlemsinformation) [flyer A4, bus poster]

Lørdag 21. okt. 1972: Made in Denmark / Walkers [fra ovenstående program]

Lørdag 4. nov. 1972: Gasolin’ / Dr. Dopojam / Smile / Sylvesters Jukebox [poster SRA3, bus poster]

Torsdag 23. nov. 1972: Day of Phoenix [aflyst, i stedet spillede Alrune Rod, jf. program] / MC5 (USA) – Fredag 22. dec. 1972: Walkers / Brødrene Olsen [flyer 2xA5 på A4, bus poster]

Lørdag 2. dec. 1972: Gnags / Sensory System / De fortabte spillemænd [fra program]

Torsdag 14. dec. 1972: Sylvester’s Jukebox / Lindisfarne (UK) [flyer A5, bus poster]

Fredag 22. dec. 1972: Walkers / Brødrene Olsen [flyer 2xA5 på A4, bus poster]

Tirsdag 26. dec. 1972 (?): Culpeper’s Orchard / Hoola Bandoola Band (S) / Savage Rose / Røde mor [flyer A5, blå og sort]

1973

Lørdag 6. jan. 1973: Burnin’ Red Ivanhoe / Gasolin’ / Røde mor [flyer A5, bus poster, Politiken 23. dec. 1972]

Søndag 28. jan. 1973: Tempest (UK) / Burnin’ Red Ivanhoe [flyer A4, poster SRA3, Politiken 4. feb.]

Lørdag 3. feb. 1973: Musikpatruljen / Moirana / Swing Jørgens Rytmecirkus [flyer A5 fra Robin Taylor]

Tirsdag 13. feb. 1973: Tasavallan Presidentti (FIN) / Kebnekajse (S) [flyer A5]

Lørdag 17. feb. 1973: Walkers / Teddy Chano Jan og John [fra program]

Lørdag 3. mar. 1973: Midnight Sun / Røde mor / Hoola Bandoola Band (S) / Supermás baller / Ewald & Hardy [flyer A5, poster SRA3, bus poster]

Lørdag 17. mar. 1973: Children (UK) / Brødrene Olsen / Walkers [poster SRA3, bus poster, Politiken 16. mar.]

Søndag 1. apr. 1973: Culpeper’s Orchard – Lørdag 7. apr. 1973: Sebastian / Gasolin’ / Burnin’ Red Ivanhoe / Delta Blues Band [flyer A4, samt overklippet A5 for 7. april 1973]

Lørdag 7. april 1973: Sebastian / Gasolin’ / Burnin’ Red Ivanhoe / Delta Blues Band [flyer A5, poster SRA3, bus poster]

Lørdag 12. maj 1973: Barbarella / Gasolin’ / Walkers [fra program bagside, Politiken 1. maj]

Søndag 13. maj. 1973: Walkers / Sweet (UK) [fra program - AFLYST]

Lørdag 19. maj 1973: Sensory System / Birtha (USA) aflyst, i stedet Rohdes Rockers (S) / Sha-Na-Na (USA) – (bagside) Lørdag 12. maj 1973: Barbarella / Gasolin’ / Walkers [flyer A4, poster SRA3, Politiken 4. maj, 17. maj, 21. maj]

Lørdag 23. jun. 1973: Fessors Big City Band / Lirum Larum / Dissing med venner / Gawenda / Gasolin’ / Cine stage light [flyer A5, bus poster]

Lørdag 6. okt. 1973: Gasolin’ / Midnight Sun (bagside med oversigt over udgifter til bands i 1972-73) [flyer A5, poster SRA3, Politiken 5. okt.]

Lørdag 20. okt. 1973: Walkers / Made in Denmark [flyer A5, poster SRA3]

Lørdag 3. nov. 1973: Gnags / Culpeper’s Orchard / Peruna Jazzmen / Erik Grib & Søren Engel [flyer A5, poster A3, bus poster]

Lørdag 1. dec. 1973: Med kærlig hilsen / Ewald & Hardy / Alrune Rod / Joe’s Ragtime Band / Røde mor [bus poster, bus poster]

Fredag 21. dec. 1973: Walkers / NQB (S) [poster SRA3, Politiken 13. dec.]

Onsdag 26. dec. 1973: Sensory System / Midnight Sun / Gasolin’ / Mermaid / Cinera Stage Light [flyer A5, flyer A4, poster SRA3]

1974 

Lørdag 5. jan. 1974: Burnin’ Red Ivanhoe / Peter Thorup & Venner / Swing Jørgens Rytmecirkus [flyer A5] annoncering ændret til Burnin’ Red Ivanhoe / Sensory System / Swing Jørgens Rytmecirkus [flyer A5]

Lørdag 19. jan. 1974: Walkers / Rohdes Rockers (S) [flyer A5]

Lørdag 2. feb. 1974: Culpeper’s Orchard / Tasavallan Presidentti (FIN) / Lysholmortensen [poster SRA3, bus poster, Politiken 31. jan.]

Lørdag 2. mar. 1974: Røde mor / Sensory System

Lørdag 6. apr. 1974: Gasolin' [flyer A5, både med og uden aftenkoncert]

Søndag 23. jun. 1974: Culpeper’s Orchard / Blue Sun med Lone Kellermann / Mo-I-Rana [flyer A5]

Søndag 25. aug. 1974: Barbarella / Culpeper’s Orchard / Turf [poster SRA3]

Fredag 8. nov. 1974: Haster showband [flyer A5]

Søndag 10. nov. 1974: Alrune Rod [fra 8. nov. flyer]

Tirsdag 12. nov. 1974: Torben Lendager [fra 8. nov. flyer]

Fredag 15. nov. 1974: Peruna jazzmen [fra 8. nov. flyer]

Lørdag 16. nov. 1974: Bacon / Shubidua [fra 8. nov. flyer]

Lørdag 30. nov. 1974: Walkers / Communication (UK) [fra 8. nov. flyer]

Torsdag 26. dec. 1974: Walkers / Shubidua / Children (UK) [flyer A5, poster SRA3]

1975

Søndag 31. aug. 1975: Gasolin' / Røde mor rock-cirkus / Culpeper's Orchard / Fessors Big City Band & Sammy Price [flyer A5]

1976

Søndag 13. jun. 1976: [Gladsaxe Medborgerhus] Fessors Big City Band / Bifrost / Gnags / Culpepers [poster A3]



 
Webmaster: Claus Rasmussen
[Koncertplakater?]   [Gladsaxe Beatforum?]   [Tagskægget?]   [Stæhrs kuffert?]   [noter?]